screen 1

Brede Kirke's Historie

Brede kirke blev oprindeligt indviet til Skt. Laurentius   Selve bygningen er - for de ældre deles vedkommende - opført i begyndelsen af 1200-tallet.  

Kirken blev i 1251 underlagt Løgumkloster som en foræring fra Kong Abel. Problemet var bare, at kongen ikke ejede kirken.
Læs den særprægede historie, hvor selv paven, Gregor X, måtte træde til for at få de protesterende sognebørn kaldt til orden  

Kirken blev 1722 ændret, så den blev længere. Man brugte de middelalderlige granitkvadre forneden til vindueshøjde og afsluttede med mursten. På nordsiden ses endu den gamle romanske mur.  

Kirkens indre er præget af varme og rolige farver, der skaber et hyggeligt og smukt rum.
Seværdig er også vestpulpituret fra 1611 og nordpulpituret fra 1692 med bibelske billeder. "Burene" på nordpulpituretm er fra 1822. De kunne lejes af sognets besiddende folk og gav indtægt til kirken derved.  


Der er tre billeder til minde om betydelige præster fra sognet, bl.a. pastor Lauterup, der var præst i 56 år. Han er begravet på kirkegårdens østre ende, og der er sat et interessant støbejernsgravminde over ham.  

Krigsminder i Brede Kirke
De faldne fra 1 Verdenskrig
Angrebet på Brede Kirke
9 april 1940 
Mindetavle for frihedskæmper


 Tilbage til TOPPEN

Da Munkene tog over 

Valdemar den Store I middelalderen var Valdemar et meget brugt kongenavn i Danmark. Valdemar den Store var søn af Knud Lavard. Men inden han blev født, blev hans far dræbt af sin fætter Magnus. Senere blev hans bror Svend konge og gjorde Valdemar til Jarl af Sønderjylland. Sammen kæmpede de mod Knud, der var søn af Magnus, altså ham der dræbte deres far. Senere kom brødrene op at slås og kæmpede på Grathe hede. Valdemar sejrede og blev enekonge i landet.

Men hvad har dette egentlig at gøre med Brede Kirke, kunne man spørge. Og svaret er, at kirken blev bygget mens alt dette fandt sted. Og Valdemarfamilien fik stor betydning for kirkens skæbne.

Hvem byggede kirken ?
Kirken blev bygget udenfor Brede ved vadestedet over åen. Stedet, hvor den blev bygget kaldtes Bred=Wath, altså vadestedet ved Brede å. Vandstanden i åen var højere den gang og engene ved den et sumpet morads. Det var faktisk det eneste sted i miles omkreds, hvor man kunne komme over den. 
Den første kirke på stedet har måske været en trækirke. Men i begyndelsen af 1200-tallet byggede man her en kvaderstenskirke, nogenlunde som på billedet ovenfor. Sandsynligvis har det været Svanstrup Gods, der har været stærkt medvirkende til det. I hvertfald tildelte man Svanstrup den såkaldte lægpatronatsret over kirken. Ikke, at de nødvendigvis ejede kirken, men Svanstrup havde bla. a. ret til at foreslå, hvem der skulle være præst i kirken overfor biskoppen. Hvornår Svanstrup er kommet i kongens eje vides ikke, men i midten af 1200-tallet nævnes den som en kongsgård.

Løgum Kloster
Der skete andre ting her på egnen. Omkrig 1173 kom munkene hertil. De oprettede et kloster og kaldte stedet - Locus Dei - dvs. Guds sted. Heraf stammer navnet Løgum. Munkene kom fra Cisternienserordenen, også kaldet de hvide munke. Byen omkring klosteret opstod først senere.

Valdemar Sejr og hans sønner
Den næste Valdemar er Valdemar Sejr,det var under hans regeringstid, at danebrog faldt ned fra himlen i Estland, den 15. juni 1219. Men Valdemar dør i 1241 og han havde 3 sønner, Erik Abel og Christoffer. Erik bliver konge og blev kaldt Erik Plovpennig. Fordi han fandt på at kræve skat efter hvor mange plove man havde. Det gik ikke værre eller bedre end at hans broder Abel, der var hertug af Sønderjylland, slog ham i hjel og smed ham i Slien.         

  Erik Plovpennig Hertug Abel af Sønderjylland

Valdemar d. Store      Valdemar Sejr               Erik Plovpennig         Hertug Abel af Sønderjylland

Abel bliver herefter konge i Danmark. Men for at sone sin brøde, brodermordet, overfor kirken ønskede han at give en gave til de "elskede Brødre, Munkene i Løgumkloster, til evigt eje" Han forærede dem i 1251 kongsgården Svanstrup samt Brede Kirke.

Provst Holdt har været i arkiverne og beretter om gaven til munkene

"Det fortæller det første af de opbevarede Dokumenter forsynet med Kongens eget Sejl og Underskrift. Munkene skulde til Gengæld bede for hans Brodermordersjæls, hans Kainssjæls, frelse. Det var skikken dengang. Noget for noget. Og denne religiøse Forretning skaffede Gejstligheden store og billige, men i  Virkeligheden ufortjente og uberettigede Rigdomme.

Hvad ret Kong Abel havde til Bredevad Kirke, var allerede dengang omstridt og var vist en højst tvivlsom. Det er sikkert Munkene, som har været de drivende i handelen, da de gerne saa Kirken ved det vigige Vadested i deres Nærhed i deres Eje, og saa har lagt Kongen Gaasefjederen i Haanden, uden at denne iøvrigt havde nogen Adkomst til at skænke andres Arbejde og Ejendom bort. Men saadan var Fremgangsmaaden nu dengang. Kongen var Landets enevældige Herre og tog det ikke saa nøje med et Pennestrøg, naar det kunne skaffe ham selv Fordele. Det eneste, som Munkene har haft i Udgift i den Anledning, er vist en god Beværtning af Kongen og hans Følge, maaske et par Dage, som det var Skik med hensyn til kongeligt Gæstgiveri.Men vi forstaar, at Munkene med Abbeden i Spidsen nu satte alt ind paa at hævde den engang givne Gavebrevs Gyldighed og dermed deres Ejendomsret til vor Sognekirke.De fik Aaret efter Biskop Esger i Ribe og Domkapitlet dersteds, efter Dokumenternes Ordlyd i Overværelse af Kong Abel og hans Følge, til højtideligt at stadfæste Gaven."          

Ærkebispen i Lund Jacob Erlandsøn Kong Christoffer I Pave Grogor X Kardinal ved skrivepult

Ærkebispen i Lund        Kong Christoffer I           Pave Gregor X                      Kardinal ved skrivepult
Jacob Erlandsøn 

Kong Abel var kun konge kort tid. 1250 - 1252. Han faldt under et felttog mod friserne, som var i skatterestance. Efter ham, søgte man at få gjort hans søn Valdemar til konge, men valget faldt på Abels lillebror Christoffer I. Han søgte at få Erik helgenkåret og dermed få Abel brændemærket som brodermorder. Ærkebispen i Kund, Jacob Erlandsøn, havde været på Valdemars parti ved valget af konge. Og kongen og ærkebispen var konstant på kant med hinanden. Kongen krævede, at kirken skulle stille mand og midler til den fortsatte kamp mod Abelsønnerne, der havde base i Sønderjylland. I 1259 blev bispen endda smidt i fængsel og kongen lyst i band.
I Brede søgte man at få den del af gavebrevet, der omhandlede kirken, omstødt men kunne ikke få hjælp hos nogen af de stridende parter:

Gaven blev " efter Abels Død af Kong Kristoffer og Abelsønnerne, Hertug Erik og Valdemar, som det hedder, som Tak for de "mangehaande ærbødige Tjenester og beredvillige Hjælpsomheder' som Munkene havde vist Fader og Sønner. Også Ærkebispen i Lund, Jacob Erlandsøn beseglede Gavebrevet.

Kardinal Guidos opsang til sognet
Ja selv en pavelig Kardinal Guido fra Italien, som var sendt herop i Anledning af Jacob Erlandsøns Strid med Kongen, tog sig af munkenes Sag. Kardinalen truede dem, der vilde bestride Munkenes Ret til Kirken i Bredevad, med "den almægtige Guds og hans salige Apostle Peters og Pauli Vrede", og han gav Ordre til Stiftsprovsten i Slesvig om at staa Munkene bi, i givet Tilfælde med Kirkelig Band over de genstridige. Ja til Sogneboerne i Bredevad Sogn satte han en skrivelse op, der sikkert er blevet oplæst ved et Kirkestævne for hele det indstævnede Sognefolk. Han havde fra Munkene hørt, at Sogneboerne paa mangfoldig Maade satte sig op imod Munkenes "fredsstiftende Besiddelse af Bredevad Kirke" men nu vilde han "alvorligt bede, formane og opfordre dem med den Myndighed, som han havde i Embeds Medfør, befalende dem paa ingen Maade at gøre Vanskeligheder, saa han tværtimod kunde anbefale deres Underdanighed og Efterrettelighed til Ros og ikke mere blev tvunget til at skrive til dem i denne Sag". De modsat lydende Skrivelser, som de sagde sig at have fra deres Øvrighed, erklærede han kort og godt for ugyldige, da de selvfølgelig fortiede Sandheden om Munkenes Ret. Saadan skrev H. Guido fra Lybæk, hvor han holdt forligsforhandlinger mellem Konge og Ærkebiskop, til Brede Sogns beboere i 1267.

Pave Gregor X tager munkenes parti. 
Sognefolket var altsaa efter dette ikke helt indforstået med Munkeregimentet. Og de har ikke villet give efter, trods Truslen om Kirkens band. Munkene faar da Biskop Esger i Ribe til at skrive til selve Paven i Rom, om Hans Hellighed ikke vilde sige et apostolisk Alvorsord i denne Sag. Og virkelig, Paven, Gregor X, griber ogsaa til Gaasefjederen og besegler Munkenes Rettigheder og paalægger yderligere i strenge Ord Stiftsprovsten i Slesvig med alle kirkelige Magtmidler, at undertrykke de genstridige Sognefolk.

Biskop Esger trækkes igen til Løgum Kloster for at see paa Abels oprindelige Gavebrev, som man paa grund af dets Vigtighed ikke vovede at tage med udenfor Klostrets Mure, hvor det kunde falde i Røverhænder. Og han bevidner skriftligt, at det er i god behold, "ikke beskadiget og ikke forfaldet og forsynet med Kongens rette Segl" Han selv fornyer Gavebrevet og sætter i denne Anledning en Skrivelse op til Præsterne ved Bredevad Kirke, den nuværende og de efterfølgende, at de under Embeds og Løns Fortabelse maa vide, at de kun sidder der i Munkenes Opdrag, og at de ikke maa aflevere de kirkelige Indtægter til nogen anden end Munkene. I modsat Fald skal de være at afsætte med det samme. Ogsaa Stiftsprovsten fra Slesvig, Grummo, ulejliger sig til Løgum Kloster og ser paa Dokumentet og affatter en Skrivelse, der smider enhver ud af Kirken, som vover at kny eller handle mod Munkene.

Erik Klipping   Niels Ebbesen
Erik Klipping

   Niels Ebbesen derimod blev    
   berømt for at være ham der
   slog den kullede greve ihjel

 

Marsk Stig Mønter
  Marsk Stig og de  
  "sammensvorne", der blev
  dømt for mordet på  Erik  
  Klipping i Finderup lade -
  måske uskyldigt dømt
   Med den stigende magt i
   samfundet fik bisperne
   også ret til at slå mønter.
   Her fra Slesvig-bispen
   Bondos tid

 Tilbage til TOPPEN

Med den stigende magt i samfundet fik bisperne også ret til at slå mønter. Her fra Slesvig-bispen Bondos tid Erik Klipping  Marsk Stig og de "sammensvorne", der blev dømt for mordet på Erik Klipping i Finderup lade - måske uskyldigt dømt.. Niels Ebbesen derimod blev berømt for at være ham der slog den kullede greve ihjel.

Ærkedegn fra Århus kommer sognet til hjælp
Men nu viser der sig en Hjælper for Brede Sognefolk paa Pladsen, ubekendt med hvad beføjelse. Det er Ærkedegnen Magnus i Aarhus. Og under den nye Ribebisp Thyges Forsæde bliver der her nede i selve Kirken afholdt stor Retsforhandling i Foraaret 1276. Protokollen bliver oplæst. Og saa faar først Magnus Ordet. Han paastaar, at Kong Abel aldrig har ejet Bredevad Kirke, da han hverken har bygget den, oprettet fond til den eller skænket den Midler. Derfor er hele Gavebrevet og dets senere kongelige og hertugelige og biskoppelige og pavelige Stadfæstelse for intet at regne. Kirken maa stadig tilhøre Læg-Patronen paa Svanstrup, og d.v.s. Bredevad Sogn. Derefter fik Munkene Ordet. De lod sig ikke jage i et Musehul og fremlagde saa Kong Abels Gavebrev. Kong Abel havde de ikke med. Iøvrigt henholdt de sig til det, de selv kaldte "den faderes Ret", dvs. den overordnedes ret fremfor den underordnedes. Naar Kong Abel havde skænket dem Kirken, saa havde ingen underordnet Lov til at bestride denne Kongens Ret, thi Kongen havde al Ret. Hans Magt var hans Ret. Iøvrigt vilde de fremlægget yderligere Bevis ved en ny forhandling efter Pinse. Saa var man lige vidt. der faldt ingen Afgørelse. Men Slesvigbispen Bondos Stadfæstelse af Gaven Aaret efter tyder paa,at Munkene beholdt deres formentlige Rettigheder uantastet

Saa gaar der en Tid, mens Erik Klipping faar sit Banesaar i Finderup Lade 1286 og "landet stander i Vaade" og Erik Menved kæmper en forgæves kamp mod Landets indre og ydre Fjender og ved sin Død maa overlade Riget til Danmarks sletteste Konge, Kristoffer II. Og nu er det, at de holstenske Grever griber ind og tager hele det opløste Rige i deres Magt. I Sønderjylland er den mindreaarige Erik Hertug, en Søstersøn til den kullede Greve Gert, som er hans Formynder

Munkene får afsat præsten i Brede Kirke
Og her dukker nu atter Bredevad Kirke og Sogn op i Storpolitikkens Synsrand. Munkene har set deres Snit til at afsætte en Degn Nicolaus ved Bredevad Kirke, der samtidig var Skolens "Rektor" paa Stedet, - fordi han ikke, som lovet indenfor en vis Frist, havde faat sine Præstepapirer i Orden. Og nu overgiver saa Hertug Erik den ledige Kirke paany til Munkene til evigt Eje, 1324. Interessant er at selve den kullede Greve er tilstede ved denne Forhandling ved Klostrets veldækkede Bord. Og dette Nye Gavebrev besegles derefter baade af Biskop Johannes i Ribe og Ærkebisperne Esger og Karl I Lund, og efter Hertug Eriks Død af dennes Broder Valdemar, som den Kullede Greve en Overgang fik udraabt til dansk Konge paa den sørgelige Rigsdag i Nyborg 1326. Men saa kommer omslaget med den gæve Niels Ebbesens Heltedaad i Randers:  

Alle danske sjæle [danorum mentes] love den dag
Et tusind, tre hundrede og fyrretyve,
Da slangen segned for løvens slag,
Da Niels Ebbesen tog grev Gert af live.

 
som der staar i den gamle Folkevise. Landet blev befriet for sin farligste Fjende.  Men Munkene sad stadig i Løgum Kloster. Og nu aabenbaredes, hvorfor de var saa interesserede i Bredevad Kirke. De var nenlig ude efter dens Tiendeindtægt. Hertug Valdemar giver nemlig i et nyt Dokument afkald paa den Tiende, som han hidtil har ladet opkræve i Sognet, til bedste for Klostret, 1344. Og Biskop Jacob i Ribe besegler denne Ordning med Trusel om dert værste, naar nogen ikke ville lystre og aflevere Tienden til Munkene, mod at disse til Gengæld skal holde Kirkebygningen ved Lige. Dermed synes Sagen at være kommet til Ro. Munkene havde nu Kirken og den tilhørende Tiendeindtægt. Og Sogneboerne maatte, om end uvilligt, omsider falde til Føje" 
Ovenstående beretning er hentet fra Provst Jens Holdts "Sognekrønike".

Man kan måske undre sig over hvorfor sognet kæmpede så indædt mod at blive underlagt klostret. For historien er ikke enestående. Mange sogne i Danmark mistede deres selvstændighed på den tid. Måske ikke på så spektakulær vis som i Brede, men alligevel. Men netop i Sønderjylland lykkedes det mange sogne, at slippe for fremmed herredømme. Et andet problem var der for præsten i sognet. Stillingen som sognepræst var bedre lønnet end at være underordnet præst, ansat under klostret. Og som det fremgik, ventede man fra klostrets side på en lejlighed til at komme af med ham. Og den kom, men trods alt først 72 år efter der skæbnesvangre gavebrev fra kong Abel.

Efterskrift 
Brede Kirke var herefter underlagt klostret i Løgum frem til reformationen. Munkene tilhørte som sagt cisternienserordenen. Deres valgsprog var "Ora et Labore" - bed og arbejd. De kunne nu mere end deres fadervor og var driftige folk. Ved reformationen, da klostret blev nedlagt ejede de 193 gårde, 4 kirker og adskillige møller. Foruden flere store huse i Ribe. Idag er det kun nogle stednavne her i sognet, der bærer minder fra den tid. Området, hvor præstegården ligger hedder Munketoft. Her var åbne marker indtil for 100 år siden. Man kan sagtens forestille sig, at det var her munkenes heste græssede, mens de afholdt messe i kirken. Ligeledes en eng i Apterp, som tilhører præstegården, den bærer endnu navnet "Klostermai".    Efter klostret blev kirken underlagt Hertug Hans. Det første problem man da stod med var, at der ikke var nogen præstegård...

Tilbage til TOPPEN

God sommer

Rigtig god sommer ønskes I alle.

 

Kirkens forskellige arrangementer går nu på sommerferie, men der er naturligvis fortsat gudstjenester i kirken.Vi

Læs mere