screen 1

Hvad gør jeg ved:


Dåb

Både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken. Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver derved medlem af den.

Ved dåb henvender forældrene sig til sognepræsten for at aftale tidspunkt for dåben. Nærmere aftale om selve dåbshandlingen finder sted under en personlig samtale med sognepræsten. Ønsker du at blive døbt som voksen, skal du ligeledes henvende dig til sognepræsten.

Ved en dåb skal der også være faddere. Det gælder både ved dåb af spædbørn og ved dåb af større børn. Der kan være mellem 2 og fem faddere. Som fadder skal man være døbt og som minimum have nået konfirmationsalderen. Barnets forældre bestemmer, hvem der skal være faddere, og de skal meddele faddernes navne og adresser til sognepræsten.

Børn, der er født i Sønderjylland, skal være navngivet ved anmeldelse til personregisteret hos kommunen, før de kan blive døbt. 

Dåben finder almindeligvis sted i forbindelse med søndagens højmesse. 


Tilbage til TOP

Vielse

Enhver, der er medlem af folkekirken, har ret til at få foretaget en vielse i sit bopælssogn. Dog er det også muligt at blive gift i en anden kirke, som har særlig betydning for én af parterne.

Det kommende brudepar henvender sig til præsten, hvor de aftaler en vielsesdato. Dernæst henvender brudeparret sig til kommunen, som vil udstede en prøvelsesattest. Senere skal brudeparret mødes med præsten, hvor de skal aftale nærmere omkring den forestående vielse. Præsten skal i den forbindelse have prøvelsesattesten samt navn og adresse på to bryllupsvidner.

 

Hvis I ønsker kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, henvender I jer ligeledes til sognepræsten og aftaler et tidspunkt.

 


Tilbage til TOP

Begravelse/Bisættelse

Anmeldelse af dødsfald skal ske til sognepræsten. I langt de fleste tilfælde henvender man sig til en bedemand, som ordner de praktiske foranstaltninger med sognepræsten. Bedemanden udfærdiger en dødsanmeldelsen, som skal være sognepræsten i hænde senest to hverdage efter dødsfaldet. Af dødsanmeldelsen skal det fremgå, om afdøde skal bisættes eller begraves, hvorfra den kirkelige handling skal foregå, og hvilken kirkegård der ønskes benyttet.

Man kan selv eller gennem bedemanden aftale tidspunkt for den kirkelige handling med sognepræsten. De pårørende kontakter dog selv sognepræsten for at aftale tid til en samtale. Under denne samtale med præsten kan de pårørende bl.a. aftale, hvilke salmer der skal synges. 

Aftale vedrørende gravsted aftales med graveren.



Tilbage til TOP.

 

God sommer

Rigtig god sommer ønskes I alle.

 

Kirkens forskellige arrangementer går nu på sommerferie, men der er naturligvis fortsat gudstjenester i kirken.Vi

Læs mere